Øko-kosnød spiresæt

149,95 DKK

Let og enkelt kan du dyrke dine vitaminer i vindueskarmen i dit hjem – helt uden plastik!
Et rigtig sjovt og lærende projekt for børnene, kokosnøddens beskedne størrelse gør at den passer fint i vindueskarmen på børneværelse, alt imens de små nysgerrige unger kan følge og passe deres egen plante for så til sidst at opleve det største.. nemlig at høste og spise deres eget hjemmedyrket grønt.
Efter høst tømmer du nødden for planterester og jord direkte i komposten, skyller den rent og så er du igen klar til at så.
OBS! DYRKNINGSVEJLEDNING FINDES NEDENFOR

Øko-kosnøden giver dig mulighed for at dyrke friske vitaminer hjemme i din vindueskarm året rundt.
Øko-kosnøden ser rigtig godt ud, uanset om det er i vindueskarmen eller på spisbordet. Om du skal tilføje lidt friskhøstet mikrogrønt til morgenbrødet, krydre salaten til frokost eller pynte suppen til middag – der er så mange gode måder at nyde det grønne af nøden.
Når du dyrker mikrogrønt for første gang, vil du virkelig blive forbløffet over, hvor smagfulde de er! Sammenlignet med grøntsager, der allerede har en lang transport bag sig, smager hjemmedyrket mikrogrønt superfriskt og intenst.

Indholdet i pakken

1 x genanvendelige økologisk kokosnød

3 x økologisk jord

3 x økologiske frø (radiser, ærter og solsikke)

Her i kassen finder du følgende:

Posen med jord indeholder nok til tre opfyldninger af din kokosnød, lige som der medfølger tre forskellige
typer mikrogrønt. Hver pose med frø rækker til en såning af en kokosnød.
Dyrkningsvejledning til dit spiresæt.
Trin 1:
Find din skal frem og fyld jord til kanten – jorden presses let sammen med håndfladen.
Trin 2:
Nu er det tid til at finde din forstøver frem og vande jorden godt – brug gerne en underkop at stille den på
for at opfange eventuelt overskydende vand.
Trin 3:
Tag de frø frem du ønsker at så i din skal – se fremgangsmåden nedenfor
Fremgangsmåden for såning.
Ærter: Ærtefrøene skal lægges i blød i et døgn inden såning, for at sikre en god fremspiring. Efter et døgn
kan du fordele frøene ud over jorden – når frøene er spredt ud, vander du igen med din forstøver.
Solsikke: Frøene skal i blød natten over (ca. 9 timer) – efter 9 timer sies vandet fra og de er klar til at blive
spredt ud på jorden i din kokosnød – når frøene er spredt ud, vander du igen med din forstøver.
Radise: Radisefrøene skal IKKE lægges i blød, og kan derfor sås med det samme i tør tilstand. Når du sår
radisefrø spredes disse ud med hånden og fordeles jævnt ud over jorden, vandes efterfølgende med din
forstøver.
Trin 4:
Så skal du vande igen, det bedste er at benytte en forstøver for at undgå at frøene sejler væk. Grunden til
at du skal vande igen, er for at sikre at frøene får kontakt til jorden og dermed får en god fremspiring.
Trin 5:
Følgende fremgangsmåde er ens for alle ovennævnte frø.
For at dine frø kan få en god fremspiring er det vigtigt at de nu bliver holdt fugtige og mørkt – dette gøres
ved at stille en underkop ovenpå skallen – herefter er det vigtigt at kigge til den dagligt og vande hvis det
synes for tørt – vand gerne hver dag hvis du er i tvivl, eventuelt overskydende vand vil løbe ud af hullerne i
bunden på skallen.
Trin 6:
Efter ca. 4-5 dage er det tid til fjerne din underkop fra skallen og udsætte de små spirer for lys – placer
gerne skallen i en vindueskarm, det er ikke nødvendigt med direkte sollys – husk at vande de små spirer hvis
de ser tørstige ud, igen er det en god ide at give dem et par sprøjt med forstøveren om morgenen.
Efter 4 -5 dage er dine spirer klar til at blive høstet – smag dig frem til hvornår du foretrækker at høste dem.
Har du spørgsmål til dit spiresæt er du altid velkommen til at sende mig en mail på jes@okotopen.dk
eller tage fat i mit på facebook eller instagram under ’Økotopen’

Rigtig god dyrkningslyst