Professionelt drypvandingssystem til højbed (80 x 120 cm)

Professionelt drypvandingsanlæg til højbed på 80 x 120 cm (palleramme)

Flere detaljer nedenfor.

Fordele ved drypvanding:

  • Forbedret plantevækst, da der er kontinuerlig jordfugtighed, som trænger dybt ind i rodzonen.
  • Effektiv brug af vandet, da mindre spildes ved fordampning og udvaskning.
  • Reduceret næringsstoftab fra overvanding og udvaskning. Brug timer eller vandingsregulator.
  • Ukrudtsvæksten reduceres, da du kun vander langs afgrøderækkerne.
  • Bladmassen på grøntsager forbliver tørt, hvilket reducerer risikoen for sygdomme.
    Husk at brug et filter, hvis du bruger regn- eller brøndvand.

399,95 kr.

Gratis fragt over 499 kr.

På alle ordrer under 20 kg

1.400+ glade kunder

Og vokser hver dag...

Personlig hjælp

Skriv til os, hvis du har spørgsmål

Professionelt drypvandingsanlæg til dit højbed dimensionerne 80 x 120 cm (pallerammer).
1 højbed med 3 drypslanger:

Systemet er komplet og består af:

  • Hovedslange – 3 meter – 20 mm
  • Drypslange – 6 meter – 16 mm
  • 1 stk. t-stykke 20 mm – 20 mm – 20 mm
  • 1 stk. t-stykke 20 mm – 3/4″ – 20 mm
  • 1 stk. t-stykke 20 mm – 16 mm – 20 mm
  • 1 stk. vinkel 90 grader 3/4″ – 20 mm
  • 2 stk. vinkel 90 grader 20 mm – 16 mm
  • 1 stk. lukkeventil 20 mm – 20 mm
  • 3 stk. 16 mm endestykker
  • 1 stk. 20 mm endestykke
  • 1 stk. samlemuffe 3/4″ hun
  • 6 stk. pløkker

 

Tilvalg ved tilslutning af vandfilter:

Krav til vandforsyningen:
Forsyningstilslutning:               ½” eller ¾” haveslange.
Tryk:                                               min. 0,5 – maks. 4 bar
NB: hvis vandings systemet kobles fast til en offentlig vandforsyning, er det et lovkrav, at der monteres en tilbageløbsventil.

Tilslutning til regnvandstønde:

Hvis drypvandings systemet tilsluttes en regnvandstønde skal der monteres en vandpumpe der kan give et tryk på minimum 0,5 bar

Anbefalinger:
Hvis vandings systemet kobles til en haveboring, anbefales det at montere et vandfilter på maks. 130 micron foran drypvandingen.

Du kan sikre en konstant og ensartet vanding ved at montere en timer i forbindelse med installationen.
OBS: De fleste timere kræver mere end 0,1 bar for at fungere og vil derfor ikke kunne fungere i forbindelse med faldtrykket fra en regnvandstønde.

Ved samling af gevindfittings anbefales det at anvende tætningstape eller anden VVS pakningsmateriale for at sikre tætte samlinger.

Udvidelse af anlægget:
Drypvandings systemet kan udvides ved at tilkøbe ekstra drypvandings slange og fittings. Hver enkelt drypvandings slange/streng må dog ikke overstige 60 meter Systemet er lavet til professionel brug og slangerne er forsynet med indvendige membraner, bag ved hver dryphul. Det sikrer et jævnt og ensartet vandtryk langs hele rørets længde.
Røret har selvrensende dyser og kan derfor “gemmes” under jorden.
Røret er fuldt vinterhårdfør, og kan derfor forblive monteret hele året.
Vandet skal dog tappes af systemet.
Hvis systemet udvides så vandforbruget overstiger 1 m2 – 1,5 m2/h, bør hovedslangens dimensioner være 32 mm.

Samlevejledning til Økotopens drypvandingssystem:

Systemet tilsluttes vandforsyningen ved at sætte en Gardena ¾” quickkoblings studs (ikke med i pakken) på den ene ende af T-stykket (20 mm – 20 mm – 20 mm), der er placeret ved jorden.
Kompression hætte og studs skrues af således at Gardena quickkoblings studsen kan skrues på det T- stykkets udvendige 3/4″ gevind.

I T-stykkets anden ende, hvor der er en 20 mm kompressionskobling, sættes et stykke hoved slange. Dette gøres ved, at skrue yderdelen af, trække denne ned over slangen, presse slangen ned over den blå studs og skrue yderdelen på T-stykket igen så stramt man kan med hånden. Hvis der ikke skal kobles flere højbede på, afsluttes og lukkes hovedslangen ved at føre det 20 mm endestykke ind over hovedslangen, bøje hovedslangen tilbage og føre den tilbage gennem endestykket.

Se billede 1

På T-stykkets midterste afgrening, monteres et stykke hovedslange. Derefter lukkeventilen (20 mm – 20 mm) og derefter igen, et stykke hovedslange. Så monteres 90 graders vinklen (20 mm – 3/4″).  På  3/4″ studsen,  påskrues hun-samlemuffen (3/4″-3/4″) . I den anden ende af hun-samlemuffen monteres T- stykkets midterste 3/4″ tilslutning. og de øvrige T-stykker og vinkler monteres som vist på de øvrige billeder.

Gevind samlingerne tætnes med gevindtape eller anden VVS pakningsmateriale.

Se billede 2

Nu monteres drypslangerne til de 2 stk. 90 graders vinkler (20 mm – 16 mm) og T – stykkets midterste afgrening (20 mm – 16 mm – 20 mm), med kompresionskoblingen. Husk at skære drypslangen midt i mellem 2 dryphuller.

Se billede 3

Drypslangen afsluttes i enden af bedet med den 16 mm endestykke ved at stikke enden af slangen 10 cm igennem det ene at hullerne, bøje slangen om og stikke enden tilbage igennem det andet hul i endestykket.

Se billede 4

Sluttelig bruges de medfølgende pløkker til at fastgøre drypslangen i bedet.

Hvis der anvendes regnvand eller egen haveboring til vandforsyning, skal der sættes et filter ( ca. 130 micron) foran systemet for at undgå at drypslangerne med tiden bliver stoppet af sand eller andre urenheder.

God fornøjelse.

Du er meget velkommen til at kontakte os hvis du har brug for hjælp til sammensætningen af din vandingsløsning – så hjælper vi dig gerne med at nå i mål.
Skriv til os på support@okotopen.dk

Vægt 2,5 kg

Skal du have rabat på dit første køb?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:

  • Tips og tricks til at få succes med at dyrke grøntsager i din køkkenhave
  • 10% rabat på dit næste køb i webshoppen