Moder ingefærknold og ny ingefærknold

Sådan dyrker du ingefær

Lær at dyrke ingefær 🌱

Ingefær skiller, ligesom koriander typisk gør, vandene.
Men for os der er vilde med den OG med at dyrke vores egen mad, er det simpelthen den vildeste glæde at få succes med, at dyrke sine egne ingefær. Er du enig? 😉.
Det er faktisk ikke så besværligt at dyrke ingefær, som det måske kan lyde. Den vigtigste ingrediens er faktisk tålmodighed, og der har du jo heldigvis selv indflydelse. Og så er der et par andre vigtige faktorer du skal kende til for at komme i mål med dine ingefær, og dem deler vi med dig i dette nyhedsbrev.

Men hvordan kan det være, at en tropisk og yderst varmekrævende plante, som vi pleje at få fragtet til Danmark fra den anden side af jordkloden, faktisk kan lykkes med at dyrke hjemme i din have, på din altan eller i din stue? 🧐.

Læs videre og bliv klogere på hvordan du dyrker ingefær- se her 👇👀

Moder ingefærknold og ny ingefærknold

Alle kan dyrke ingefær 🌱

Uanset om du har en have, et drivhus, en altan eller blot en potte hjemme i stuen til rådighed, så er det vores klare overbevisning, at du kan dyrke ingefær derhjemme. Det er ikke kun forbeholdt særlige mennesker med perfekte dyrkningsforhold, opvarmede drivhuse og tryllestøv 💫.
Derfor vil vi så gerne hjælpe dig i mål med det – også hvis du bor i lejlighed, har en altan, en varm terrasse eller blot en vindueskarm at dyrke i.

Husker du vand, varme og at gøde den når den er blevet pottet om, ja så burde du kunne komme i mål med at dyrke dine egne ingefær. Nå ja, og tålmodighed 😉.
Længere nede får du en komplet trin for trin guide i, hvordan du forspirer dine ingefær.

Rækker med ingefærplanter

Vild med fugt og varme 😅

Det tager 8-10 mdr, at dyrke sine egne ingefær. Det kan umiddelbart godt lyde som lang tid, men til gengæld kan vi glæde dig med, at den faktisk passer sig selv. Den har blot brug for vand, varme og lidt gødning når den er etableret (vi bruger økologisk havtang).
Som nævnt er ingefær en tropisk og meget varmekrævende plante. Det kan ved første tanke godt virke som et forsøg, du ikke engang gider at kaste dig ud i. Men find din gode tålmodighed frem og læs lidt videre, for om ganske få linjer er du klædt fuldstændig og aldeles på til at kunne dyrke dine egne ingefær derhjemme.

Ingefær kræver masser af vand og varme for at kunne:
🌱 Forspire
🌱 Vokse og udvikle sig til en færdig rod

Giver du den det, så er du godt på vej. Selve forspiringen kan tage fra 14 dage og helt op til 8 uger. Det betyder, at du godt kan opleve at gå og vente lidt på dem, men fortvivl ikke, de skal nok kigge frem før eller siden, og når de gør, så er der altså stor glæde og smil ☺️.

Læs videre og se hvad det kræver for at kunne dyrke ingefær 👇👀

Ingefærknolde på køkkenbordet
DET SKAL DU BRUGE:

 

➡️ ØKOLOGISKE INGEFÆR KNOLDE:

Køb dem i supermarkedet. Grunden til at vi anbefaler de økologiske knolde er selvsagt, at vi dyrker og er certificeret økologiske hos Økotopen. Men derudover er der faktisk en rigtig god grund til også at vælge økologiske ingefærknolde. De økologiske knolde er nemlig ikke behandlet og sprøjtet med væksthæmmer, som de konventionelle ofte er det. Det betyder, set fra din stol, at du ved at anskaffe dig økologiske ingefær knolde altså forbedrer dine chancer for at få dem til at spire 🌱.

 

➡️ ØKOLOGISK SÅJORD:

Vælg en god såjord. Tænk på at dine afgrøder skal have deres første næring fra den såjord du bruger. Giv dem derfor den bedst tænkelige start overhovedet. Vi bruger en økologisk såjord med en fin struktur og som er svagt gødet. Dette giver de bedste vækstbetingelser for, at de nye frø og planter kan fremspire og at rødderne kan etablere sig. Vi bruger ligeledes denne såjord til fremspiring af samtlige afgrøder, der dyrkes hos Økotopen, samt til mikrogrøntproduktion året rundt. Du kan derfor bruge såjorden til alle dine andre haverelaterede såninger 🌱.

 

➡️ BAKKESÆT MED DRÆNHULLER:

Når du skal vælge hvilken bakke/potte dine ingefær skal vokse i, er der nogle faktorer du skal være opmærksom på. Ingefær er en rod der vokser mere horisontalt end vertikalt. Det vil sige, at de i starten af etableringsfasen af deres rodnet, har mere brug for plads rundt om sig end nedad til. Derfor har vi igen i år valgt, at forspire vores ingefær i det dybe bakkesæt. Sættet består af en bakke med drænhuller og en underbakke. Det er rigtig vigtigt for etableringen af rodnettet, at vandet kan drænes væk fra den bakke eller potte du vælger at bruge. Det smarte ved dette bakkesæt er, at så snart du er færdig med at forspire dine ingefær, så kan bakkesættet bruges til at dyrke mikrogrønt i eller til at bredså frø, der spirer godt på denne måde og som senere skal prikles ud i modulbakkerne. Du kan også bruge en potte til at forspire, husk blot, at der skal være drænhuller i samt en bakke under ☺️.

 

➡️ FORSTØVER:

En god forstøver er generelt et virkelig godt arbejdsredskab for dig, der dyrker dine egne grøntsager. Denne forstøver bruger vi ligeledes til at dyrke mikrogrønt og svampe. Det er en professionel forstøversprøjte med en roterende og justerbar messingdyse, hvilket betyder at du kan sprøjte fra alle retninger. Den har en kapacitet på 1,75L. Da ingefær er en tropisk og varmeelskende plante, har den brug for vand – og meget af det. Den må meget gerne tørre ud mellem vandingerne, men den har brug for mere vand end andre planter 💦.

 

➡️ VARME:

Ingefær kan lide det varmt og fugtigt. Derfor skal de for langt de flestes vedkommende forspires indenfor, indtil det er varmt nok til at flytte dem undendørs. Er dit drivhus opvarmet, kan du godt forspire dem der, men har du et helt almindeligt koldt drivhus, så skal du vente med at flytte dem ud. Har du en varmemåtte, så brug meget gerne den. Stil din bakke med ingefær derpå, gerne med et låg over/plastikpose, og giv dem godt med varme, så skal du hurtigt få forspiret dine ingefær 🌱.

 

➡️ FUGTIGHED:

Lige så vild ingefær er med varme, lige så vigtigt er det at du sørger for fugtighed. Det kan gøre på flere måder. Du kan enten bruge bakkerne med drænhuller som nævnt ovenfor og lægge en plastikpose eller madfilm over, eller du kan forspire dine ingefær i et lille minidrivhus. Minidrivhuset har til formål at skabe det fugtige miljø som ingefær elsker og holder langt bedre på fugten end den åben bakke vil gøre. Bruger du minidrivhuset og stiller den på varmemåtten, så skal du se hvor hurtigt det går med dine ingefær 💫

Og lad os så komme igang med en trin for trin guide til forspiring af ingefær.

Nyopgravede ingefærknolde der holdes i hånden

Sådan forspirer du ingefær – trin for trin guide 🌱

 

1️⃣ Start med at lægge dine ingefær knolde i vand i 24 timer inden forspiring. Dæk dem til med vand og lad dem stå et lunt sted, fx på køkkenbordet.

Ingefærknolde der ligger i blød

2️⃣ Når de 24 timer er gået, så dræner du vandet fra dine ingefær og tager dem med hen til der, hvor du skal forspire dem. Nu skal du igang med at dele dem (se billeder). Det er nemlig sådan, at for hver knop ingefæren har, vil den kunne danne en ny plante. Del dem derfor som vist på billederne nedenfor og lav flere knolde at forspire.

3️⃣ Find din bakke frem og fyld den med økologisk såjord. Såjorden fyldes i bakken bankes let mod bordets overflade for at udligne lufthuller og klappes let for at danne en jævn overflade.

4️⃣ Tag din forstøver og gennemvæd såjorden. Lad vandet dræne fra så jorden efterlades fugtig og klar til at så i. Er din såjord tør, giv den da mere vand med din forstøver.

Såbakke med jord gennemvædet med vand

5️⃣ Fordel dine ingefærknolde i bakken. De kan ligge ret tæt, men sørg alligevel for, at de har lidt luft omkring sig. Læg dem på den flade side – horisontalt og ikke vertikalt.

Ingefærknolde fordelt i bakke med jord

6️⃣ Fordel et lille lag såjord ovenpå dine ingefær. Brug ikke mere jord end at de kun lige er dækket. Der sker intet ved at de kigger igennem nogle steder.

7️⃣ Tag igen din forstøver og vand bakken med ingefær igennem, så overfladen efterlades drænet men fugtig. Sæt din bakke med ingefær i en underbakke der kan opsamle det overskydende vand og placer din ingefær et lunt sted. Gerne med et stykke plastik eller låg over sig for at skabe et lille minidrivhus. Har du en varmemåtte kan du med fordel stille din bakke derpå. Du har nu sat din ingefær til forspiring 🌱.

Ingefær i bakke med jord der er gennemvædet og klar til at komme til forspiring

Hvad så nu? 🧐

Nu er det, at tålmodigheden skal frem. Måske spirer dine ingefær i løbet af 14 dage og måske går der helt op til 8 uger. Uanset hvad, så skal den gode tålmodighed frem ⏱.

Hvis du har planer om at have din ingefær indendøre hele tiden, så husk da at potte den op i en større potte, og med en rigtig god økologisk plantekompost. Såjorden er kun næringsrig nok til den første tid, men når din ingefær skal vokse sig til en stor plante, som du senere skal høste af, så skal den have en masse god jord og gødning undervejs. Dette kommer vi til at dykke mere ned i, når vi kommer så langt i processen. Til dig der dyrker dem i drivhus eller en stor potte udendørs, kommer vi ligeledes til at dykke helt ned i udplantning og pasning 🌱☀️.

Vi håber, at denne guide har fået dig godt igang med at forspire dine ingefær.
Hvis du har nogle spørgsmål eller udfordringer, er du altid velkommen til at skrive til os, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig i mål 💚.

For nu – godt gået 🙌

 

Skal du have rabat på dit første køb?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:

  • Tips og tricks til at få succes med at dyrke grøntsager i din køkkenhave
  • 10% rabat på dit næste køb i webshoppen