Solsikkeskud

Guide: Sådan dyrker du solsikkeskud

Solsikkeskud 🌱

Solsikkeskud har i flere år været en del af treenigheden af den slags mikrogrønt, som vi dyrker hos Økotopen.

Den er en stor favorit hos mange kunder, den er efterspurgt i Gårdbutikken og den er også Jes´ favorit 💫.

Solsikkeskud er en sødmefuld mundfuld. Med sin milde og nøddeagtige smag er den en elsket spise blandt både børn og voksne. De smager rigtig dejligt i en salat og vi smider dem faktisk også i smoothien engang i mellem.
Faktisk så snacker vi løs af dem, for de smager bare godt 😋.

Lad os komme igang med at dyrke dem 🙌.

Hvordan du gør og hvor mange gram frø du skal bruge, finder du i den komplette guide herunder ⬇️.

Mand sår solsikker til mikrogrønt
Solsikkefrø skal udblødes inden såning. På denne måde opnår du den bedste spiring.

Det skal du bruge

🌱 Bakke og undervandingsbakkeEr undervandingsbakken virkelig så nødvendig? JA, det er den! Vi har sammenlignet og dyrket mikrogrønt både med og uden undervandingsbakken, og der er ingen tvivl om, at rodudviklingen er markant bedre hos de planter, der har en undervandingsbakke. Derudover, så er det langt fra alt mikrogrønt, der kan tåle at vandes oppefra.

🌱 Jord – Det er rigtig vigtigt at være kritisk med den jord din mad vokser i. Vi har i mange år brugt en økologisk såjord med en rigtig fin struktur og tilpasset den næring som små nye planter har brug for. Såjorden er netop sammensat således at den giver optimale vækstbetingelser for såning og forspiring af frø.

🌱 Frø – Vælg økologiske frø og frø med god spiringsevne. Dette er du altid garanteret hos os, da vi har afprøvet alle frø selv. Vælg de frø du kender eller som du tænker vil give dig spirer, som du har lyst til at smage. Start evt. med mindre mængder, så du kan afprøve og finde lige præcis de frø du og din familie bedst kan lide.

🌱 Forstøver – Vand skal der til for at et frø kan vokse og spire. Vi anbefaler en forstøver, som kan fordele vandet fint og jævnt over frøene. Du kan købe en i et bygggemarked eller du kan købe den vi selv anvender, som har en roterende og justerbar messingdyse. Det betyder faktisk, at det gør det muligt at vande i og fra enhver position – du kan endda vende den på hovedet og vande. Den har et stort vandkammer på 1,75L og er en ergonomisk og effektiv håndsprøjtepumpe.

Bakke med solsikkeskud
Solsikkeskudene er kommet ud i lyset. De er fyldte med smag og god tekstur.

Guide: Dyrkning af solsikkeskud
– fra såning til høst (bakkemål 30x60cm)

Dag 1:

1️⃣. Læg 150g solsikkefrø i blød i 24 timer. Dette step kan godt undværes, men det fremmer en ensartet spiring af dine solsikkefrø markant.


Dag 2:

2️⃣. Dræn vandet fra dine solsikkefrø.

3️⃣. Fyld din mikrogrøntbakke med jord. Fordel jorden med fingrene. Sørg for at få jorden helt ud i kanterne og udjævn eventuelle klumper.

4️⃣. Pres jorden. Ved at presse jorden efterlader du en jævn overflade at så på, du udjævner eventuelle lufthuller og du sikrer at vandet ikke lægger sig i søer på såjorden.

5️⃣. Gennemvæd jorden. Et frø kræver vand, lys og næring for at kunne spire, og vand er derfor en vigtig del i dyrkning af mikrogrønt.

6️⃣. Fordel dine solsikkefrø over jorden.

7️⃣. Vand igen mikrogrøntbakken, så du skaber kontakt mellem frø og jord.

8️⃣. Stil bakkerne i pres i ca. 4-5 dage (bakkerne vandes ikke i disse dage). Det der er afgørende for, om bakkerne skal ud i lyset er, om de små frø er spiret og om de har løftet sig. Hvis de er spiret skal de ud i lyset. Du vil kunne se på dine frø at de er spiret, når de har lavet en lille spire som er gul og fyldt med rodhår. Hvor hurtig denne proces går, afhænger af temperaturen og mængden af lys.

9️⃣. Tag bakkerne ud i lyset, giv dem en brusetur med vand for at skylle evt. jord af. Lad dem stå i lyset i ca. 6-8 dage. Du vil kunne se, at dine frø har lavet en lille spire som er gul og fyldt med rodhår.

🔟. Vand dem dagligt oppefra og se dem skifte fra gule til grønne via fotosyntese.

1️⃣1️⃣. Efter ca. 6-8 dage er de klar til høst. Find en saks eller meget skarp kniv, og høst dine solsikkeskud. Hvornår dine solsikkeskud er klar til høst er afhængig af hvilken temperatur det er og hvor meget lys der er tilgængeligt. Kig på dem. Smag på dem. Og høst dem, når du synes de er lige, som du kan lide dem.

1️⃣2️⃣. Kom solsikkeskudene i en lufttæt beholder og opbevar dem på køl – vores erfaring er, at de med denne opbevaring kan holde i 3-4 uger.

Tips til solsikkeskud

De små sorte skaller som omkapsler frøet skal væk, inden solsikkeskudene skal spises.

Et godt fif til at få skallerne væk er enten at børste dem med en blød børste dagligt eller køre dine fingrene igennem solsikkeskudene.

Begge dele vil fungere fint og sikre, at dine solsikkeskud er “fri” for den sorte skal og lige klar til at spise 😋.

Du kan finde hele udvalget af økologiske mikrogrøntfrø her.

Rigtig god fornøjelse 🌱

Skal du have rabat på dit første køb?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:

  • Tips og tricks til at få succes med at dyrke grøntsager i din køkkenhave
  • Opskrifter og inspiration til hvordan du kan anvende dine grøntsager i køkkenet
  • Idéer til at blive mere selvforsynende i husholdningen
  • 10% rabat på dit næste køb i webshoppen