Toppen af en tomatplante klippes af

Sådan får du flest modne tomater

Tomater – og gerne mange af dem 🍅

Hold fast hvor det vokser i drivtunnellerne.
Både tomater og agurker er langt over mandshøjde, og hos tomaterne er de fleste begyndt at kysse dugen.
Dette er altid et tegn til os om, at det er ved at være tid til at klippe toppen af de kære tomatplanter ✂️.

Rækker af tomatplanter i drivhus.
På billedet kan du se at planterne til højre har fået fjernet toppen og planterne til venstre stadig mangler at få det gjort.

En tomatplante kan blive enorm. Under de rette forhold kan den sagtens blive 30 meter lang og fortsat give flotte tomater.
Når man lader dem vokse så lange, hvilket typisk vil være det man gør på de store gartnerier, så lader man dem vokse og bruger metoden “lower and lean”.
I takt med at tomaterne vokser, så klippes de nederste blade og tomaterklaser af. Derefter sænker man så tomatplantens stængel og lader den fortsat vokse og sætte nye tomatklaser i toppen af dem. Det er rigtig smart 👌.

Det gør vi ikke hos Økotopen. Vi har ikke plads eller kapacitet til det, og vi har ej heller de rette forhold for tomaterne at vokse under i en længere periode.
Frost, svampesygdomme mm., vil med tiden tage livet af vores tomatplanter. Derfor nyder vi dem så længe vi har dem og klemmer så mange tomater som overhovedet muligt ud af dem.
For selvom de grønne syltede tomater smager fantastisk, så er vi altså endnu mere vilde med de helt røde og solmodne. Så hvordan  får vi flest modne tomater? Og hvordan sikrer vi os, at alle de mange små tomater og klaser der hænger på tomatplanten når at modne, inden det er for sent?

Beskærersaks

Frem med saksen ✂️🌱

Der er noget modstridende i os mennesker, når vi bliver bedt om at klippen toppen af vores tomatplanter. Her har vi gået og nusset og pusset om de kære planter i månedsvis, og pludselig skal vi klippe toppen af dem og stoppe deres vækst 😳.
Men alting har en ende og således også tomatproduktionen for i år.
Bare rolig, du kan stadig høste tomater nogle måneder endnu, men hvis du gerne vil høste dem med den røde farve, så skal de hjælpes lidt på vej.

I toppen af tomatplanten sidder væksthormonerne.
De sørger for, at tomatplanten vil opad, blive større og fortsætte med at vokse. Så længe toppen sidder på, så vil tomatplanten vokse (forudsat den vokser under rette forhold). Når al energien bruges i toppen af tomatplanten på at lave nye blade, fotosyntese, sætte nye klaser og sideskud – ja så betyder det selvsagt at al energien ikke bruges til at modne de mange tomater der sidder i klaserne langs tomatplantens stængel. 

Se udvalget af beskæringsredskaber her.

Toppen af en tomatplante klippes af

Af med toppen 🌱

For at fremme modning af de grønne tomater på planten, så er du nød til at klippe toppen af din tomatplante. Som nævnt ovenfor sidder væksthormonerne i toppen af planten og så længe toppen er på, vil planten forsætte med at lave nye blomster, som vil udvikle sig til tomater.

Men hvornår skal man klippe toppen af sine tomatplanter?
Det er virkelig et temperamentspørgsmål. Men der er alligevel et par gode tommelfingerregler som vi følger og gerne vil dele med dig.

Vi tager toppen af tomatplanterne når:
✂️ De rører toppen af polytunnellerne og dermed dugen
✂️ Når vi er ca. midt august.

Og hvorfor gør vi så det?
Jo, foruden den åbenlyse grund som vi har nævnt – at modne tomaterne – så fjerner vi også toppen når den rører dugen. Det gør vi fordi vi gerne vil sikre, at vi har sunde og raske tomatplanter så længe som overhovedet muligt.
Læs mere om at forlænge sundheden hos dine tomatplanter med den rette beskæringsteknik her.

Forøg plantesundheden med brug af økologisk flydende tanggødning.

Klasser med modne og umodne tomater.

Fra blomst til færdig tomat 🍅

Når toppen af tomatplanten rører den fugtige drivhusdug, så er der risiko for at der kan opstå svampesygdomme.
Får tomatplanten svampesygdomme så kan du være sikker på, at du ikke får mest muligt ud af dine planter. Svampedygdomme kan smitte til de andre planter og kan inficere et helt drivhus og dermed ødelægge din høst. Så det er altid en god ide at sørge for at holde et så godt og sundt miljø omkring dine planter.
➡️ Beskær dem, luft ud i drivhuset døgnet rundt og tag toppen af planterne.
Så er du godt på vej mod at forlænge din tomathøst så længe som muligt 🍅.

Når vi skriver ca. midt august, så gør vi det af den årsag, at det tager ca. 60 dage for en tomat af udvikle sig fra blomst til færdig tomat. Det vil sige, at vi lander et sted i oktober med de sidste modne tomater. Alle de tomater, der på dette tidspunkt stadig er grønne, vil lige ledes blive høstet og forvandlet om til lækre syltede grønne tomater.
Intet går til spilde 🤩.

Mand beskærer sideskud på tomatplante

Husk at fjerne alle toppene 😉

En tomatplante er jo simpelthen så fantastisk.
Den vil frem i verden og den vil bare leve og sætte en masse nye blomster, der kan udvikle sig til tomater. Den danner en masser sideskud, som kan vokse sig lige så store og vilde som selve “moder”-tomatplanten. Derfor skal du også huske at fjerne alle sideskud løbende eller huske at fjerne toppen på de sideskud, der har fået lov at vokse sig store og sætte blomster.

Alle toppe skal af, så du får sendt energien til modning af tomater i stedet for at sætte flere blomster, der aldrig når at udvikle sig til færdig tomater.

Foder til din kompost 🔄

Når du har klippet alle dine toppe, sideskud og de mange blade af dine tomatplanter, så kør dem endelig ikke på genbrugspladsen.
De er nemlig guld.
Alt dit have affald, hækafklip, beskæringer mm. kan forvandles til den lækreste og mest næringsrige kompost. Vi bruger et kompost- og jordtermometer til at sikre, at komposten varmes godt op og ukrudtsfrø dør. Den færdige kompost, kan du så fordele på dine bede og dermed forbliver alt dit gode arbejde i haven samtidig med, at du fodrer dine bede og mikroliv i jorden.
Det er win win 💫.

Rigtig god fornøjelse.

Skal du have rabat på dit første køb?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:

  • Tips og tricks til at få succes med at dyrke grøntsager i din køkkenhave
  • 10% rabat på dit næste køb i webshoppen