Det perfekte makkerpar 🌱🍄
Da Jes startede Økotopen var mikrogrønt det første han kastede sig over. Året efter begyndte han så at nørde i svampedyrkning. Svampe er nemlig det perfekte match til mikrogrønt. Ligesom os mennesker indånder CO2, lige så gør svampene det. Derfor er det intet mindre end genialt at dyrke dem samme sted som mikrogrønt, da alle de små planter netop frigiver CO2. De er så at sige et godt match.
Svampe kræver ca. 10 timers lys om dagen, samtidig med at de behøver en temperatur på mellem 10-19 grader. De fleste har ikke det “perfekte” set up derhjemme. Men fortvivl ikke, for du kan sagtens sætte dig selv op til succes på anden vis. Tag fx. en kunstig LED lampe. Hvis blot du sikrer dig, at lampen lyser med ca. 6000 Kelvin i 10 timer om dagen, så har du vinget problematikken med lys af. Dernæst skal du forestille dig, at du skal efterligne efterår. Hos Økotopen dyrker vi typisk svampe fra oktober til marts. Svampe vil gerne have det fugtigt for at kunne udvikle sig – det er derfor, at vi altid anbefaler, at du anskaffer dig en forstøver, så du kan sørge for en god fugtighed for dine svampe – og dermed er du ét skridt tættere på at kunne høste lækre svampe.
Svampedyrkning i større skala – og måske et supplement til at betale dine regninger – se her 👇👀
Dyrk flere svampe og sælg dem lokalt 🍄
Forstil dig, at du dyrker flere svampe end du selv kan spise. Og forestil dig, at folk i dit lokalområde vil kunne få lækre, friske svampe til aftensmaden – og du kan betale dine regninger. Det er nemlig præcis dét, der er muligt.
Der er stor efterspørgsel på lokale råvarer. Flere og flere bliver opmærksomme på, hvor stor en betydning det har for friskheden, smagen, holdbarheden, næringsindholdet og klimaet at købe lokale råvarer. Derfor skal du ikke være i tvivl om, at du nok skal kunne lykkes med at sælge svampe. Ligesom andre grøntsager dyrket lokalt, er der også stor efterspørgsel på svampe. Tænk hvis du kunne bidrage til, at folk i dit lokalområde fik bedre mad.
Der er mindst lige så stor efterspørgsel på svampe som på mikrogrønt – svampe har bare et lille forspring i forhold til kendthed. Folk ved hvad svampe er og hvordan de skal bruge dem. Der kræver det lidt mere arbejde, at skulle til at lære folk om hvad mikrogrønt egentlig er, og hvorfor de skal købe det. Det skal du ikke bekymre dig om med svampene. Desuden har du mulighed for at tilbyde mange flere forskellige svampe, end det er muligt at købe i supermarkedet.
Nedenfor deler vi en guide til, hvordan du kan tage fat i en virksomhed og få sat gang i en indsamling af kaffegrums 👇

SÅDAN STARTER DU OP PÅ INDSAMLING AF KAFFEGRUMS:
- Undersøg hvilke større virksomheder du har i dit område. Det er typisk ikke nok at hente fra den lokale café, da det kræver en større mængde kaffegrums, når vi taler om at skulle dyrke svampe med salg for øje.
- Kontakt virksomheden og fortæl dem om dine tanker og dit projekt. Fortæl hvorfor du kunne tænke dig at benytte deres kaffegrums og at du ønsker, at gøre brug af det, da de alligevel smider det ud.
- Sørg for at vælg en virksomhed med en kantine, der har de rette rammer til at kunne opbevare kaffegrumsen (den skal opbevares på køl som andre madvarer).
- Lav en aftale med virksomheden om, at du fx kommer to gange om ugen og udskifter de fødevaregodkendte beholdere, som de skal opsamle kaffegrumsen i for dig. På denne måde sikrer du dig en konstant tilførsel af frisk kaffegrums – og som vi anbefalede i sidste uge, skal det være så frisk som overhovedet muligt og anvendes indenfor 1 uge.
- Når du har dine første salgsbare svampe klar, så pak lidt og tag med ud til virksomheden, der indsamler kaffegrums for dig. Vis dem, at de er medvirkende til at det kan lade sig gøre og lad dem smage på svampene. Måske kan det være, at du endda kan ende med at sælge svampe til virksomhedens kantine, og så har du din første kunde 😉.
- Gå igang. Mærk efter om du har lyst til at kaste dig ud i det og handl så på det. Alt du skal bruge er kaffegrums (som du får gratis fra virksomheden) og mycelium som du kan købe i større mængder alt efter dit set up.
Gode fif til at dyrke svampe i større skala
Inden du begynder at sælge, så lad dig selv blive tryg i at dyrke svampene. Find ud af, hvor og hvordan det kan lade sig gøre hjemme hos dig. Vi har ikke allesammen de samme rammer til rådighed og det kan man enten lade sig bremse af, eller man kan tænke “det her kan fungere på denne måde hos mig”.
Det handler om at finde ud af, hvad man har til rådighed der hvor man er, og så gå igang. Hele tiden blive bedre, lære, justere og tilpasse. Trial and error indtil du er tilfreds og kan begynde at regne med en høst, som er salgsbar.
Lad dig ikke slå ud af, at det måske ikke lykkes de første mange gange. Se det hellere som om, at du fylder godt i din erfaringsrygsæk og bliver skarp på, hvordan svampedyrkning bliver en succes for dig.
Pøj pøj med dit projekt – vi ved du kan 💚.