Nantes gulerod der holdes i hånden

Den største fejlantagelse om gulerødder

Ved du hvad den største fejlantagelse om gulerødder er… 🥕

Har du nogensinde smagt en gulerod, der har fået frost?

Vi kan afsløre, at det er en af de bedste smage, der overhovedet findes.
Der sker nemlig det helt igennem lækre, at de flotte gule rødder bliver ekstremt søde af, at være kysset af frostens kolde læber.

Derfor skal du ikke være så nervøs, hvis dine gulerødder stadig står ude i bedet, det kan de godt tåle.

Men for at du overhovedet har nogle gulerødder i bedet kræver det, at du dyrker dem og at de rent faktisk lykkes.
Det er nemlig langt fra en selvfølge.

Derfor får du i dette blogindlæg svaret på, hvad den største fejlantagelse om gulerødder er.

Nantes gulerod i bundter

Oversete årsager til, at du ikke lykkes med dine gulerødder

Gulerødder er, som nævnt i blogindlægget, noget af det mest lækre du overhovedet kan spise. Det siger vi nærmest om alle grøntsager, men det ER altså svært ikke at være begejstret, når de alle sammen smager så vidunderligt 🤩.

De lange gule rødder minder os om bare tæer, barndom, sol og sommer.
Men de er mere end det, for ovenfor fandt vi nemlig ud af, at frosten gør dem søde og at de derfor også er en elsket vinterspise.
Hvilket leder os hen til svaret på det vi startede med at spørge om nemlig, hvad den største fejlantagelse om gulerødder er?

Det er helt sikkert ikke, hvad du tror.
Men vi afslører det for dig nu.
Er du klar?

Den største fejlantagelse omkring gulerødder er 👉 At de er nemme at dyrke!!!

Gulerødder er nemlig ofte nævnt som en god begynderafgrøde. Men faktum er, at rigtig mange – og det var RIGTIG MANGE – faktisk ikke lykkes tilfredsstillende med at dyrke dem.

Det kan vi ikke have, for ikke alene smager gulerødder fantastisk, men (og det er vigtigt) de er også virkelig gode at opbevare gennem vinteren.
Det betyder, at gulerødder er en vigtig afgrøde, når vi taler selvforsyning.

Så lad os kigge på, hvorfor det er, at de slet ikke er så nemme at lykkes med som du måske tror…eller selv har erfaret 😅.

Bundter af Nantes gulerod
Gulerødder af sorten ´Nantes Milan` som er en hurtigvoksende favorit hos Økotopen. Billedet viser bundter af lange lige gulerødder, der har vokset i en let og løs jord.

Her får du 5 oversete årsager til hvorfor du ikke ikke lykkes med dine gulerødder

1️⃣. Såning ➡️ Der er 2 gange på en sæson, hvor vi sår gulerødder. Ikke mere og ikke mindre. De to tidspunkter giver os (næsten) gulerødder hele året. Næsten, fordi at vi når at spise de sidste fra vinterforrådet inden de nye rødder er klar til høst. Derfor er de 2 såtidspunkter vigtige – gulerodsfrø skal sås på det rette tidspunkt og ikke for sent (alt dette lærer vi dig i Økotopens Haveklub).

2️⃣. Vanding ➡️ Gulerodsfrø skal holdes fugtige indtil spiring. Og det var fugtige – ikke våde. Der er nemlig forskel. Den ene sørger for at frøene spirer – den anden for at de rådner 😬.

3️⃣. Ukrudt ➡️ Da gulerodsfrøene er længe om at spire, når ukrudtet typisk at spire inden. Det kan være rigtig svært for det utrænede øje, at se forskellen på ukrudt og gulerodsspire på kimstadiet, og derfor skal du være både påpasselige når du luger samtidig med at du selvfølgelig skal luge. Når først gulerodsfrøene er spiret, så skal de nok hurtigt få fart på.

4️⃣. Afdækning ➡️ Gulerødder har én stor fjende. Gulerodsfluen. Og fjenden er en kæmpe trussel for din gulerodshøst. Gulerodsfluen lægger nemlig æg, som så klækkes og begynder at ødelægge din gulerodshøst. For det bliver den. Totalt ødelagt. Gulerødderne er uspiselige og ødelagte. Derfor skal du dække dine gulerodsbede med insektnet, som holder gulerodsfluen ude af dine gulerødder.

5️⃣. Frø ➡️ Dine frø er for gamle. Ved gulerodsfrø falder spiringsevnen markant hurtigere end ved andre frø. Derfor kan du allerede efter få år opleve, at dine gulerodsfrø ikke har en særlig god spiringsevne, og du vil kun se små klatvise fremspiringer. Det er træls. Du kommer det til livs med nye frø og frø af en god kvalitet. Dét sammenholdt med de 4 andre oversete årsager, vil tage dig meget tættere på at få succes med gulerødder.

Alt hvad du skal bruge til at eliminere de 5 oversete årsager til at du ikke lykkes med dine gulerødder finder du lige her.

Mand holder bunkevis af gulerødder i favnen.

Dyrk gulerødder året rundt 🥕

Gulerødder er højt på listen over grøntsager, der er værd at dyrke, når vi taler selvforsyning.
Og de to såtidspunkter er afgørende for, at du netop HAR gulerødder at tage af til din selvforsyning, når det ellers er koldt og sparsomt med mad fra haven.

Derfor nørder vi selvfølgelig alt med gulerødder i Økotopens Haveklub, så du kan lykkes med dem…ja mere end det.
Så du rent faktisk kan blive selvforsynende med dem 🙌.
 
Alt hvad du skal vide om de gule rødder – sorter, hvordan, hvornår mm. får du hjælp til at få succes med i haveklubben.
 
Så hop ind og vær med.
Du finder Økotopens Haveklub – stedet hvor du lærer at dyrke mere af dine egen mad og komme tættere på selvforsyning – lige her 💫.

Rigtig god fornøjelse.

Skal du have rabat på dit første køb?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:

  • Tips og tricks til at få succes med at dyrke grøntsager i din køkkenhave
  • 10% rabat på dit næste køb i webshoppen