Dugfriske og nyhøstede agurker

Sådan forspirer du agurker

Derfor skal du dyrke agurker 🥒

Mand der holder agurker i hånden
Jes har her høstet sine første agurker.

Som du kan se bliver man glad af at dyrker agurker. Men agurker kan faktisk godt dele vandene. Man skulle ikke tro det, men den vandede grøntsag er faktisk ikke for alle. Måske er du en af dem, der fik et par skriver agurk med på leverpostejsmaden i madpakken. Hvis du er det, så ved du også hvordan hele madpakken sejlede med væske, når du åbnede den, for de kære agurker smider så meget væske 💦. Til gengæld er de geniale i madpakken (til både store og små 😉), hvis de lægges for sig selv eller endda kommer i madkassen som en skoleagurk.

Dugfriske og nyhøstede agurker
Morgenhøsten af agurker.

Vi elsker agurker. Friske, helt sprøde og saftige agurker, som er dyrket lige ude i drivhuset. De har en helt særlig smag, ja faktisk så HAR de smag fristes man til at sige. Det kommer klart op på siden af det, at høste sine egne tomater, når man kan gå ned i drivhuset og nappe en dugfrisk, kølig agurk en tidlig morgenstund 🥒.

Derfor, skal vi selvfølgelig også dyrke agurker hos Økotopen i år, og vi synes også, at du skal give dig selv den oplevelse det er, at dyrke sine egne agurker derhjemme. Uanset om du har drivhus, dyrker på friland eller bare har en varm vindueskarm derhjemme, så har vi agurker til dig 🙌.

Se hele udvalget af økologiske agurkerfrø her.

Rækker med agurkeplanter
Lange rækker med agurkeplanter.

Derfor skal du forspire dine agurker

Ligesom størstedelen af de grøntsager vi dyrker hos Økotopen forspires, lige så skal også agurkefrøene det igennem. Vi vil nemlig rigtig gerne lykkes med at dyrke agurker. Foruden de åbenlyse fordele ved forspiring, så er agurker en del mere sarte end andre grøntsager. De kræver en ret høj jævn temperatur på 20-25 grader. De kan hverken lide at fryse eller have våde fødder 💦 ❌, og de vil helst have en god størrelse inden de skal ud og klare sig selv i enten drivhuset eller på friland.

Derudover, så gider vi ikke at kæmpe mod sneglene mere end højest nødvendigt. Sådan en lille fin agurkespire fyldt med næring er en decideret lækkerhapser for en snegl, og den har ingen chance overfor den store slimede krabat. Så i stedet for at så dine frø direkte (som iøvrigt også forhaler processen med hjemmedyrkede agurker), så forspirer vi dem indendøre. Så får de både et tidsmæssigt forspring, ligesom at de bliver robuste og mere modstandsdygtige af at få lidt størrelse og et godt rodnet 🌱.

Kasse fyldt med nyhøstede agurker
Høsten er klaret og kassen er fyldt op med agurker til vores dejlige kunder. I år bliver agurkerne en del af vores nye tiltag Grøntsagskassen.

Det skal du bruge:

Lad os så komme igang med forspiringen 🙌🌱.

Moden agurk klar til høst
Moden agurk af sorten Cleopha klar til høst.

Forspiring af agurk: Trin-for-trin guide

Forspring af agurk går lynhurtigt. Frøene er store og nemme at arbejde med, og du får hurtigt fyldt din såbakke med frø. Agurkefrø (og andre i samme familie) vokser lynhurtigt. Så det er ikke en fordel at forspire dem for tidligt, da de kan nå at blive for store og svære at håndtere. Du kan derfor uden problemer forspire agurker i maj og indtil starten af juni.
Nedenfor får du en komplet guide til forspring af agurker 🥒.

Agurkefrø holdes i hånden
Agurkefrø

1️⃣.

Start med at finde dine frø frem. Her på billedet er det agurkesorten Cleopha vi forspirer. Cleopha er en meget kraftig,  ‘slange’ agurk til drivhuset med 30 cm lange frugter. Den giver en fin, glat, mørkegrøn agurk med meget lidt korkbånd. Det er en robust agurkeplante med et langt høstvindue. Vi har valgt denne sort, da vi kun dyrker agurker i drivhus, men du kan se hele udvalget af agurkefrø til både drivhus og friland her.

QP 77
QP 77

2️⃣.

Vælg den såbakke, du finder passende. Da vi forspirer i QP 77 såbakken, er det den du ser på billedet her. Du kan sagtens vælge en af de andre såbakker, dog vil vi ikke anbefale QP 150, da den simpelthen er for lille. Hvis du vælger at så flere frø sammen i én celle for så at prikle dem ud én og én, er det en god ide at vælge enten QP 35 eller QP 48. Agurkefrøene som vi forspirer får mellem 3-4 uger i såbakken før de skal ompottes, og de kræver således ikke en større såbakke.

3️⃣.

Fyld din såbakke med en god økologisk såjord, der egner sig godt til forspiring af planter og som har den rette næringssammensætning, som de små planter har brug for. Bank såbakken mod bordet sådan at eventuelle lufthuller udjævnes. Dette gør vi fordi vi gerne vil sikre, at jorden bedre holder på vandet og dermed ikke tørrer så let ud. På billedet ovenfor kan du se, hvor meget jorden falder sammen i den ene ende efter at være banket mod bordet. Til sammenligning ses resten af bakken der er efterfyldt med jord. Dette step er vigtigt så dine frø ikke ender med at tørre ud.

4️⃣.

Tag din PushPlate og læg den så den passer ovenpå cellerne i din såbakke. Giv den et tryk på hele pladens overflade og løft den igen fra såbakken. Hvis ikke du har en PushPlate så brug dine fingre til at lave huller i såbakken. Du skal ikke lave hullerne for dybe, ej heller trykke så hårdt, at du laver jorden for kompakt. Bare et let tryk med fingrene for at lave et hul til dine frø.

5️⃣.

Fordel frøene i hullerne. Det kan være svært at styre, at der kun lander 1 frø pr. celle. I dette tilfælde, hvor det er agurkefrø vi har med at gøre, der er det ret vigtigt at være præcis, sådan at frøene ikke kæmper om pladsen og næringen i såbakken. Medmindre du multisår og prikler ud som tidligere nævnt. Da frøet er så stort, er det ikke svært at styre, at der kun kommer ét frø pr. celle.

Såjord efterdrysses
Såjord drysses på efter frøene er sået.

6️⃣.

Top med såjord og træk forsigtigt jorden af, så overfladen er jævn og der ikke er huller, hvor vandet kan lægge sig i “søer”.

QP 77 i underbakke
QP 77 placeres i undervandingsbakken.

7️⃣.

Stil din såbakke i undervandingsbakken. Undervandingsbakken tjener først det formål at opsamle vandet, som drænes fra såbakken. Senere, når planterne er spiret frem, foregår al vanding nedefra i underbakken. På denne måde undgår du at planterne ikke rådner ved ovenvanding, at jorden trænger op gennem rødderne og at de små spæde planter ikke beskadiges ved at rammes af ovenvanding.

8️⃣.

Vand din såbakke. De første vandinger indtil frøene er spiret foregår ved ovenvanding samtidig med at vi efterfylder vand i underbakken. Sørg for at gennemvæd jorden godt, så der skabes god kontakt mellem frøet og såjorden.

Du har nu forspiret dine agurker 🙌🌱.

Agurker på friland 🥒

Langt de færreste af os har de fuldstændig optimale forhold at forspire og dyrke i. Og alligevel er vi hvert år så mange, der dyrker vores egen mad. Derfor skal du ikke udelukke at dyrke agurker, hvis blot du ikke har et drivhus. Agurker kan sagtens dyrkes udenfor på friland, det er intet problem.

Du kan starte med at vælge sorter, der i deres beskrivelse anbefales som en frilandsagurk. På denne måde er du ét skridt tættere på succes. Det handler ofte om at vælge de rette sorter, til de forhold du har at dyrke under. Vi har både agurker til friland og drivhus, de skal forspires på nøjagtig samme måde. Træk dog tidspunktet for din såning en smule, da du typisk vil kunne udplante lidt senere på friland end hvis de skulle i drivhus 🌱.

Se udvalget af økologiske agurkefrø til drivhus og friland her.

Forspiring på video

Ligesom med tomaterne, har vi også lavet en videoguide til forspiring af agurker. Den er kort og fortæller det du har brug for at vide, når du forspirer agurker. Temperatur, vanding, gødningsbehov mm. er alle emner der berøres i video.
Klik på på billedet, så kommer du direkte til videoen ⬇️.

Vi håber, at denne guide har givet dig mod på at dyrke agurker uanset om du har drivhus eller dyrker på friland. Alle skal prøve at dyrke sin egen agurk – det er fantastisk!

Rigtig god fornøjelse.

Skal du have rabat på dit første køb?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:

  • Tips og tricks til at få succes med at dyrke grøntsager i din køkkenhave
  • 10% rabat på dit næste køb i webshoppen