Nyhøstet græskar

Sådan ved du dit græskar er klar til høst

Græskar 🎃

Det er blevet tid til at høste de smukke hokkaido græskar på marken.

Det er en ret dejlig historie med de græskar, for vi kom utroligt sent igang med dem, og alligevel så spytter de det ene græskar ud efter det andet.
Det er vi utroligt glade for, for vi elsker græskar.

Hvornår og hvordan du skal høste græskar, kræver at du kender til de få men enkle kendetegn. Dem tager vi dig igennem her, så du ved præcist hvornår dine græskar er klar til høst.

Især græskarsuppe står højt på listen over efterårets yndlingsspise, og derfor deler vi selvfølgelig vores opskrift på den lækreste græskarsuppe med dig 🎃🥣.

Græskar på marken
Her ses forskellen på et umodent og modent græskar. Læg mærke til farve og udseende på græskar og stilk.

Hvordan ved du, at et græskar et klar til høst?

Generelt når vi taler dyrkning af sin egen mad, så er der utrolig mange færdigheder, man faktisk skal udvikle.

Ét er at så frøene og rent faktisk lykkes med at dyrke de dejlige grøntsager, noget helt andet er at lære, hvordan og hvornår en grøntsag er klar til at blive høstet.
Der er nogle helt enkle kendetegn, der fortæller dig, om et græskar er klar til at blive høstet.

Umodent græskar
Umodent græskar.

Umodent græskar:
➡️ Har en bleg farve
➡️ Har et skinnende skind
➡️ Har en grøn/gullig stilk

Modent græskar
Modent græskar.

Modent græskar:
➡️ Flot mørkorange farve
➡️ Skindet er mat
➡️ Stilken er mørkere, grovere og fastere. Syner tydeligt ældre og “træet” i udseendet.

Nu har du fundet det græskar du skal høste, så lad os gøre det sammen.

Du kan finde hele udvalget af høstredskaber til haven her.

Græskar på marken
Græskar på marken næsten klar til høst.

Sådan høster du græskar

At høste grøntsager er en videnskab i sig selv.
For det er vigtigt, at du kender til, hvornår du skal høste, hvordan du gøre og hvordan du allerede ved høsten sikrer dig en længere holdbarhed af dine grøntsager.

Græskar dyrkes på friland.
Den tolerer en lille bitte smule frost (der sker typisk ikke noget ved, at den får frost et par gange, bare det ikke er hård frost) men trives bedst frostfrit.
Det frosten betyder for dine græskar er, at det markant sænker græskarrets evne til at kunne holde i lang tid.
Og det er jo de,t vi rigtig gerne ønsker os – at vi har mad til vinteren.

Victorinox Høstkniv
Victorinox høstkniv er vores favorit høstkniv.
Her er nogle opmærksomhedspunkter du skal kende til ift. høst:


➡️ Høst tidligt om morgenen. Ved at høste tidligt om morgen, har solen endnu ikke nået at varme græskarrene helt op, og der er derfor meget lidt overskudsvarme deri. Det har meget at sige for holdbarheden, som øges betydeligt ved at høste på det rette tidspunkt.

➡️ Brug et meget skarpt høstredskab, så snittet bliver helt fint og rent. Vi anbefaler og bruger selv Victorinox savtakket høstkniv, da den efterlader det mest rene snit overhovedet. Derudover så “knuses” stilken ikke ved at høste det på denne måde. Kniven bruger vi ligeledes til høst af squash, til soignering af ingefær og til alt i køkkenet 😉.

➡️ Lad et stykke af stilken sidde på. Det lille stykke stilk gør, at græskarret ikke efterlades med et “åbent sår” og dermed en indgang for bakterier. Ligesom vi lader et stykke stilk sidde på vores agurker, tomater, løg mm., så gør vi det også på græskarret. Snittet på stilken vil tørre og hele og sørge for at holde græskarret intakt. Her vil vi igen understrege vigtigheden af det skarpe høstredskab!

➡️ Skyl græskarret fri for jord. Græskarret skal vaskes efter høst. Når du vasker jord af, er du med til at sikre, at græskarret ikke lagres (eller sælges) med eventuelle jordbakterier på, som kan udvikle sig og give sygdom. Så vask dit græskar.

Bord dækket med grøntsager der skal bruges til græskarsuppe
Græskarsuppen blev lavet i solskin under det store gamle valnøddetræ.

Suppe med hjemmedyrkede grøntsager

Suppen ovenfor, er udelukkende lavet med råvarer fra haven 🤩.
Det bliver ikke bedre end det.
Ingefæren skal stå en måneds tid i jorden endnu, men vi høstede et og det var overvældende hvor store og flotte de var.

Både hvidløg og løg er fra høsten i sommers.
Og hvis du også vil nyde dine egne løg og hvidløg i madlavningen næste år, så er det nu, du skal til at få fat i de økologiske sætteløg.

Du finder hele udvalget af økologiske sættehvidløg her.

Efteråret er i fuld gang, så frem med den store gryde og få gang i en græskarsuppe. Du kan finde vores opskrift på den super gode græskarsuppe her.

Rigtig god fornøjelse.

Skal du have rabat på dit første køb?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:

  • Tips og tricks til at få succes med at dyrke grøntsager i din køkkenhave
  • 10% rabat på dit næste køb i webshoppen