Radiseskud

Guide: Sådan dyrker du radiseskud

Radiseskud 🌱

Radiseskud har været en fast del af sortimentet hos Økotopen, lige siden, vi startede med at dyrke mikrogrønt.

Radiseskud er ikke bare radiseskud!
De fås i forskellige farver og har en varierende skarphed og smag.
De løfter i den grad din mad og vi elsker selv at bruge dem som et sprødt og skarpt element på enten rugbrødsmaden, i sandwichen eller som en del af en salat.

De smager vidunderligt, og derfor vil vi gerne hjælpe dig igang med at dyrke dem.

Hvordan du gør og hvor mange gram frø du skal bruge, finder du i den komplette guide herunder ⬇️.

Bakke med radiseskud
Radiser fås i et vælg af farver.

Det skal du bruge

🌱 Bakke og undervandingsbakkeEr undervandingsbakken virkelig så nødvendig? JA, det er den! Vi har sammenlignet og dyrket mikrogrønt både med og uden undervandingsbakken, og der er ingen tvivl om, at rodudviklingen er markant bedre hos de planter, der har en undervandingsbakke. Derudover, så er det langt fra alt mikrogrønt, der kan tåle at vandes oppefra.

🌱 Jord – Det er rigtig vigtigt at være kritisk med den jord din mad vokser i. Vi har i mange år brugt en økologisk såjord med en rigtig fin struktur og tilpasset den næring som små nye planter har brug for. Såjorden er netop sammensat således at den giver optimale vækstbetingelser for såning og forspiring af frø.

🌱 Frø – Vælg økologiske frø og frø med god spiringsevne. Dette er du altid garanteret hos os, da vi har afprøvet alle frø selv. Vælg de frø du kender eller som du tænker vil give dig spirer, som du har lyst til at smage. Start evt. med mindre mængder, så du kan afprøve og finde lige præcis de frø du og din familie bedst kan lide.

🌱 Forstøver – Vand skal der til for at et frø kan vokse og spire. Vi anbefaler en forstøver, som kan fordele vandet fint og jævnt over frøene. Du kan købe en i et bygggemarked eller du kan købe den vi selv anvender, som har en roterende og justerbar messingdyse. Det betyder faktisk, at det gør det muligt at vande i og fra enhver position – du kan endda vende den på hovedet og vande. Den har et stort vandkammer på 1,75L og er en ergonomisk og effektiv håndsprøjtepumpe.

Lille mikrogrøntbakke med radiseskud holdes i hånd
Radiseskud skal til høst.

Guide: Dyrkning af radiseskud
– fra såning til høst (bakkemål 30x60cm)

1️⃣. Fyld din mikrogrøntbakke med jord. Fordel jorden med fingrene. Sørg for at få jorden helt ud i kanterne og udjævn eventuelle klumper.

2️⃣. Pres jorden. Ved at presse jorden efterlader du en jævn overflade at så på, du udjævner eventuelle lufthuller og du sikrer at vandet ikke lægger sig i søer på såjorden.

3️⃣. Gennemvæd jorden. Et frø kræver vand, lys og næring for at kunne spire, og vand er derfor en vigtig del i dyrkning af mikrogrønt.

4️⃣. Fordel 60 gram radisefrø over jorden.

5️⃣. Vand igen mikrogrøntbakken, så du skaber kontakt mellem frø og jord.

6️⃣. Stil bakkerne i pres i ca. 3-5 dage (bakkerne vandes ikke i disse dage). Det der er afgørende for, om bakkerne skal ud i lyset er, om de små frø er spiret og om de har løftet sig. Hvis de er spiret skal de ud i lyset. Du vil kunne se på dine frø at de er spiret, når de har lavet en lille spire som er gul og fyldt med rodhår. Hvor hurtig denne proces går, afhænger af temperaturen og mængden af lys.

7️⃣. Tag bakkerne ud i lyset, giv dem en brusetur med vand for at skylle evt. jord af. Lad dem stå i lyset i ca. 3 dage. Du vil kunne se, at dine frø har lavet en lille spire som er gul og fyldt med rodhår.

8️⃣. Vand dem ved at overbruse dem med vand oppefra og se dem skifte fra gule til grønne via fotosyntese.

9️⃣. Efter ca. 3 dage er de klar til høst. Find en saks eller meget skarp kniv, og høst dine radiseskud.

🔟. Kom radiseskudene i en lufttæt beholder og opbevar dem på køl – vores erfaring er, at de med denne opbevaring kan holde i 3-4 uger.

Tips til mikrogrønt

Hvis du er vild med radiseskud, så vil du helt sikkert også kunne lide de smage, som følgende frø giver:

Sennep
Rucola
Karse
Broccoli

Du kan finde hele udvalget af økologiske mikrogrøntfrø her.

Rigtig god fornøjelse 🌱

Skal du have rabat på dit første køb?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:

  • Tips og tricks til at få succes med at dyrke grøntsager i din køkkenhave
  • 10% rabat på dit næste køb i webshoppen